uno form på "living kitchen 2011" i køln


Pressemeddelelse, 21. september 2010

Den danske producent af køkkener i luksusklassen, uno form, er nu klar til introduktion på de europæiske eksportmarkeder. Et gennemprøvet køkkenkoncept med eksklusive køkkenstudios i Danmark, Norge & Sverige, har vist vejen videre ud i Europa. ”Vi har nu opnået en betragtelig markedsandel i vort segment på vore nuværende markeder, og vejen til vækst skal blandt andet findes via selvstændige forhandlere på nye markeder”, udtaler business development manager Peter Bisgaard, og fortsætter ”Vi har i dag et produktsortiment, der til enhver tid kan stå distancen på et europæisk marked. Da vi samtidig, med det oprindelige og klassiske uno form køkken fra 1968, har et helt unikt produkt uden sammenligning i Europa, tror vi fuldt og fast på at vi har mulighed for at gøre en succesfuld indtræden på disse nye markeder”.

Det første skridt i denne retning vil blive deltagelse på den internationale køkkenmesse ”Living Kitchen”, i Køln januar 2011, hvor den europæiske køkkenbranche vil blive præsenteret for den danske producents lækre designkøkkener.

■ Go to the uno form "Living kitchen" Press room...